19. juli 2015

Magisk kage

Jeg fandt et sted på nettet denne opskrift på en Magic Cake. Det blev jeg simpelthen nødt til at afprøve for at finde ud af, om dejen virkelig deler sig i tre under bagning, som det blev påstået. Og ja... det gjorde den. Den øverste del er "alm." kage, midten cremeagtig og bunden - ja der stod den ville være fudge-agtig, det er jeg ikke sikker på at jeg syntes den var, men det var mere fast i det end de andre lag.




4 æg - delt i blommer og hvider
1 spsk vand
150 g sukker
125 g smeltet smør
500 ml lunken mælk
115 g mel
2 tsk vanille ekstrakt
1 tsk hvid eddike

Pisk æggehviderne stive med eddiken.
I en anden skål: pisk æggeblommerne med sukker, vand og vanille til det er let og luftigt. Tilsæt det smeltede smør og pisk det sammen. Så tilsættes melet og der blandes til homogent. Tilsæt mælken og bland til dejen er homogen. 
Til sidst foldes de stiftpiskede hvider i dejen.
Kom dejen i en smurt form på 20x20 cm og kom formen i en forvarmet ovn.
Bages i 1 time ved 160 gr C.
Kagen afkøles i mindst 3 timer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar